Forretningsbetingelser

Sidst opdateret: 02/07/2023

Betingelser for private personer - leje af udstyr og køb af varer
Disse betingelser gælder for private personers leje af Udstyr og køb af Varer hos Caroline og Reece I/S, nærmere betegnet Efter Tonen.

Vi beder dig om at læse disse betingelser grundigt, inden du accepterer en aftale om leje af Udstyr og køb af Varer.

”Udstyr” og ”Varer” er defineret i nedenstående pkt. 3.

1. Efter Tonen
En aftale, der indgås gennem hjemmesiden under <eftertonen.com>, indgås med Caroline og Reece I/S, cvr. nr. 42 99 43 75, Tværagervej 10, 8300 Odder (herefter ”Efter Tonen”, “Vi”, “Os”).

Efter Tonen kan træffes på telefonnummer: 24 46 00 24 eller e- mail: hej@eftertonen.com

2. Indgåelse af aftale
Alle privatpersoner kan indgå en aftale med Efter Tonen om leje af Udstyr og køb af Varer.

Du kan kun indgå en aftale med Efter Tonen gennem hjemmesiden under <eftertonen.com>, og kun hvis du aktivt har accepteret disse betingelser.

Når du har accepteret betingelserne, så accepterer du samtidig, at Efter Tonen må kommunikere med dig på den e-mailadresse og på det telefonnummer, som du har opgivet ved aftaleindgåelse.

En aftale mellem dig og Efter Tonen er først indgået, når der er foretaget betaling.

Du kan derfor afbryde din bestilling på ethvert tidspunkt inden betaling med den virkning, at aftalen ikke er indgået.

Disse betingelser gælder ikke for virksomheder eller andre, der ønsker at anvende Udstyr eller Varer kommercielt.

Hvis du er en virksomhed, eller hvis du i øvrigt ønsker at anvende Udstyr eller Varer til kommerciel brug, vil vi gerne, at du kontakter Efter Tonen direkte på e-mail: hej@eftertonen.com for at indgå særskilt aftale.

3. Udstyr og Varer

3.1. Udstyr
På hjemmesiden under <eftertonen.com> har du mulighed for at indgå en aftale om leje og brugen af Udstyr for en bestemt periode.

Med ”Udstyr” menes hardware i form af en retro telefon i en boks, samt indbygget software.

Med ”Lejeperiode” menes den periode, hvor Udstyret i henhold til aftale stilles til din rådighed.

Udstyret gør det muligt for dig og de øvrige brugere af Udstyret at lægge beskeder og efterfølgende høre/bruge disse beskeder.

Efter Tonen vil ikke gøre brug af disse beskeder på nogen måder, da de er jeres private beskeder. Beskederne vil blive leveret til jer i deres rå form, som de blev lavet. Hvis røret er blevet efterladt, kan vi i de tilfælde slette beskeden, hvis der intet indhold er på den.

Beskederne vil blive stillet til rådighed for dig via et link på din opgivede email. Vi opbevarer beskederne i to måneder fra dit event, så hvis du skulle miste dem, har vi mulighed for at sende dem igen. Det er dit eget ansvar at downloade beskederne, inden de arkiveres og slettes.

3.2. Varer
I forbindelse med indgåelse af aftale om leje af Udstyr har du mulighed for at købe varer, herunder fx vinyl, usb, mm.(herefter ”Varer”).

Det er Varer, som du køber, og som du derfor har ret til at beholde efter endt brug.

4. Pris
I din indkøbskurv vil du kunne se prisen på det, du har valgt at leje og købe. Du vil kunne se prisen for hvert forhold.

Prisen er opgjort i danske kroner og er inklusiv moms.

Prisen for leje af Udstyr angår en bestemt Lejeperiode og er inklusiv tilsendelse af lydbeskederne.

Levering er gratis ved booking af udstyr. Hvis du benytter det vedlagte returlabel til GLS, vil returnering af Udstyr også være gratis for dig.

5. Betaling
Ved indgåelse af aftale skal du foretage betaling.

Efter Tonen vil trække beløbet fra din konto, når der sendes en ordrebekræftelse til dig.

Betalingen trækkes på dette tidspunkt, fordi du indgår aftale om leje af Udstyr for en bestemt dato og for en bestemt periode.

Efter Tonen skal derfor afsætte Udstyr til dig allerede på det tidspunkt, hvor du indgår aftale om leje for at kunne sikre levering til dig i Lejeperioden.

Vi modtager betaling med Stripe. Alle beløb er i danske kroner og er inkl. moms. Dine kreditkortsoplysninger bliver ikke gemt hos os. Oplysninger om dit kreditkort bliver håndteret af vores betalingsudbyder. Kortbetalingen er gebyrfrit.

6. Fortrydelsesret

6.1. Udstyr
Når du har indgået aftale med Efter Tonen om leje af Udstyr for en bestemt Lejeperiode, så kan du ikke fortryde aftalen i henhold til Lov om forbrugeraftaler.

Grunden er, at aftalens indgåelse mellem dig og Efter Tonen indebærer, at der er tale om en tjenesteydelse i forbindelse med et fritidstilbud, og hvor det af aftalen følger, på hvilken dato og i hvilket bestemt tidsrum den pågældende ydelse i form af udleje skal ske.

6.2. Varer
Den lovbestemte ret til tilbagekaldelse (eller ret til at annullere), som gælder forbrugere, som indgår i fjernsag af kontrakter, tillader tilbagekaldelse (eller annullering) af en kontrakt indenfor 14 dage fra modtagelse af deres produkter uden at give nogen årsag eller pådrage omkostninger, gælder ikke for levering af varer, som er fremstillet efter kundens specifikationer eller tydeligt personliggjort. Da varerne er personliggjort, kan retten til annullering  ikke håndhæves.

7. Ændring af dato
Med disse betingelser giver vi dig ret til at ændre dato for din bestilling, hvis der er mindst en måned til din fest. Hvis din valgte telefon stadig er ledig, og der er minimum en måned til din fest, ændrer vi din dato gratis. Hvis du efterfølgende vil ændre dato igen og/eller det er med mindre end en måneds varsel, vil der være et gebyr på 500 kr.
Ændring af dato skal ske via email: hej@eftertonen.com

8. Levering & Returnering
Efter Tonen tilbyder gratis levering af Udstyr og Varer i Danmark (Færøerne og Grønland ekskl.).

Levering sker med GLS til den ønskede GLS Pakkeshop. Levering sker senest dagen før Lejeperiodens start. GLS kan i særlige tilfælde vælge at levere pakken til en anden pakkeshop, hvis den valgte Pakkeshop fx er fyldt eller lukket.

Ønsker du at ændre leveringssted, skal dette ske skriftligt til: hej@eftertonen.com senest 7 hverdage inden Lejeperiodens begyndelse. Du vil modtage en bekræftelse, hvis det kan lade sig gøre.

Når Udstyr leveres, vil der medfølge en instruktion og vejledning til brug.

Det er dit eget ansvar at sætte Udstyret op og afprøve det i god tid, inden det skal bruges.

Udstyret skal indleveres i en valgfri GLS Pakkeshop med den vedlagte returlabel. Husk gemme kvitteringen til dokumentation for indleveringen.

Udstyret skal returneres i den samme emballage, som det er modtaget i. Udstyret skal returneres i samme stand, som det er modtaget. Returnering skal ske senest den første hverdag efter endt Lejeperiode.

Såfremt Udstyret returneres uden det medfølgende skum, vil lejer bliver opkrævet et gebyr på 375 kr. for dette samt erstatning for evt. skader returneringen kan have forvoldt Udstyret.

Ved for sen returnering, kan Efter Tonen opkræve 500 kr. per døgn.

Efter Tonen tager forbehold overfor force majeure, således at Efter Tonen ikke kan gøres erstatningsansvarlig for manglende levering eller på anden vis overholdelse af udlejningsaftalen, hvis dette hidrører fra udefra kommende omstændigheder, som det på forhånd er klart, at udlejer ikke kan afværge, f.eks. opståede naturkatastrofer, strejker, optøjer, sygdom eller andres kontraktretlige misligholdelse m.v.

9. Reklamation
Du bedes undersøge, om Udstyr og Varer er leveret i henhold til aftale.

Skulle der mod forventning blive konstateret fejl eller mangler ved det fremsendte Udstyr og/eller Varer, skal du straks kontakte Efter Tonen, så afhjælpning kan finde sted.

I tilfælde, hvor der hverken kan ske ombytning eller afhjælpning, vil du kunne vælge mellem at få udstedt et tilgodebevis på hele aftalens værdi eller at få hele det betalte beløb tilbage.

10. Ansvar
Som lejer er det dig, der bestemmer og har ansvaret for, hvem der skal have adgang til at bruge Udstyret.

Du er ansvarlig for det lejede Udstyr i hele Lejeperioden, ligesom du er ansvarlig for at sikre, at brugerne af Udstyret er bekendt med, hvordan det fungerer.

I tilfælde af, at der sker skade på Udstyret, kan Efter Tonen kræve følgende af dig:

Ved en skade, der kan repareres, vil det bliver vurderet, hvor omfattende den er, og der vil blive opkrævet et passende gebyr, dog ikke mere end ved totalskade af Udstyret.

Bortkommer eller totalskades Udstyret, kan Efter Tonen kræve et beløb på 5000 kr. i erstatning.

11. Brug af Udstyr
Du må ikke bruge Udstyr til andet, end hvad der er bestemt i disse betingelser.

Det er Efter Tonen, som har alle rettigheder til Udstyret, både i forhold til immaterielle rettigheder og andre ejendomsrettigheder.

12. Personoplysninger

12.1. Dine personoplysninger
I forbindelse med indgåelse af disse betingelser på vores hjemmeside <eftertonen.com> vil du blive præsenteret for vores Persondatapolitik.

Hvis du ikke ønsker at acceptere vores Persondatapolitik, vil vi alene behandle de personoplysninger, som du selv har oplyst til os, og da alene for at vi kan opfylde den aftale med dig, som vi har indgået.

Vi vil alene behandle dine oplysninger, indtil aftalen mellem dig og os er behørigt opfyldt af begge parter.

Retsgrundlaget er EU-Databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b (kontraktforhold).

Vi vil herefter kun opbevare personoplysninger om dig, hvis vi på anden måde og med direkte hjemmel i gældende lovgivning er forpligtet hertil.

12.2. Andres personoplysninger

Når Udstyret bruges, vil der blive behandlet personoplysninger i form af tale beskeder fra personer. Du bør derfor sikre dig, at brugen af Udstyret sker med respekt for brugernes privatliv.

13. Tvistløsning og klageadgang
Hvis du mod forventninger har en klage bedes du i første omgang sende den til os på hej@eftertonen.com.
Hvis tvisten ikke løses kan du kontakte Forbrugerklagenævnet: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Tvister mellem lejer og Efter Tonen vil bilve afgjort efter dansk ret og kan kun indbringes for danske domstole.