Ofte Stillede Spørgsmål

Hvornår kan en audio gæstebog bruges?

Et hvert event hvor du gerne vil fange de specielle øjeblikke og beskeder fra gæster. Det kan f.eks. være: Bryllup, fødselsdag, konfirmation, studenterfest, jubilæum osv.

Kan jeg lave en personlig velkomsthilsen?

Ja, og det anbefaler vi på det kraftigste! Med en personlig velkomsthilsen hører gæsterne jeres stemmer, inden de lægger deres beskeder, gode råd eller sjove historier.

Giver man en lyd gæstebog som gave, kan man vælge selv at lægge en besked på forhånd som brudeparret, fødselaren eller konfirmanten kan høre først. Hvis de så selv ønsker at lægge deres egen besked, kan det hurtigt gøres og tager højst et minut. Se her hvor nemt det er: Sådan indtaler du en personlig velkomsthilsen


Er der instruktioner til gæsterne?

Der medfølger et fint skilt med instruktioner, så gæsterne ikke er i tvivl om, hvordan de skal lægge deres beskeder.

Hvordan fungerer levering og returnering?

Når du booker din retro telefon, vælger du din start dato som den dag, festen skal holdes. Så sørger vi for, at den er hos dig 1-2 dage før. Vi leverer med GLS. Dvs. at hvis dit event fx. er på en lørdag, så har du telefonen senest fredag, hvorefter den skal returneres mandag.

Vi sørger for at inkludere en returlabel, som bare skal klistres på samme kasse, når telefonen skal retur. Det er naturligvis inkluderet i lejen. Vi beder dig sende telefonen retur første hverdag efter din fest. Den skal blot afleveres i en GLS pakkeshop efter eget valg.

Hvordan modtager jeg mine beskeder?

Vi sender alle beskederne til jer på et link til den email, du booker med. Så kan du høre dem hvor som helst, og lige når det passer dig. De kommer både som individuelle filer og som en enkelt fil med alle beskederne på. Så kan man selv vælge, hvordan man helst vil lytte til dem.

Redigerer I beskederne?

Det kan ske, at gæster glemmer at lægge røret på, så for at undgå at du skal lytte til meget lange beskeder uden noget lyd på, fjerner vi dem for jer. Så I skal bare læne jer tilbage og lytte!

Hvornår skal jeg senest booke, hvis min fest er lørdag eller søndag?

Hvis du booker onsdag, kan vi sagtens nå at have den hos dig lørdag eller søndag.

Er der begrænsning på, hvor mange beskeder, vi kan optage?

Nej, det er ubegrænset.

Er det nødvendigt med strøm eller wifi?

Vores telefoner er trådløse, så det er ikke nødvendigt. De kører på batteri, som holder omkring 50 timer. Det burde være rigeligt til at få beskeder både før, under og efter festen.

Kan jeg leje en telefon i længere tid?

Ja, det kan du sagtens. Det kan ske, at I skal holde fest langt væk hjemmefra, gerne vil bruge den i flere dage eller noget helt tredje, og det vil vi gerne være behjælpelige med. Send os en besked til hej@eftertonen.com, så finder vi en god løsning, der passer til jer.

Hvad koster det?

Det koster 1499 kr. at leje en audio gæstebog. Du vil modtage den 1-2 dage før dit event, så der er god tid. Det inkluderer fragt frem og tilbage, instruktioner til gæsterne, personlig velkomsthilsen og alle beskederne sendt til jer efter festen. Hvis det ønskes, kan vi også lægge beskederne på et valgfrit billede, så de kan bruges som video og deles på sociale medier efterfølgende. For at booke tryk her.

Hvad sker der, hvis min dato ændrer sig?

Hvis din dato ændrer sig, hjælper vi selvfølgelig med det. Hvis du giver os besked mindst en måned inden festen skulle have været holdt, og telefonen stadig er ledig, ændrer vi datoen gratis. Hvis du vil ændre dato igen og/eller det er med kort varsel, vil der være et gebyr på 500 kr.